Nuværende hvalpe
Vi fik hvalpe d. 10 april 2025 efter Zallie og Arthur.
Begge forældre er patella 0/0 og øjenlyst uden anmærkninger.
Begge forældre har opnået flotte udstillingsresultater, ligesom flere af deres forfædre.
Kommende hvalpe
Vi forventer at Zia My skal parres til September 2025
Begge forældre er patella 0/0 og øjenlyst uden anmærkninger.
Begge forældre har opnået flotte udstillingsresultater, ligesom flere af deres forfædre.
Tidligere hvalpe
At vælge opdrætter er i høj grad en tillidssag og det er vigtigt for os at både I og vi føler os trygge og tilpas i samarbejdet. Vi ser derfor meget frem til et besøg fra jer før vi endeligt indgår aftaler vedrørende en hvalp.
Vi modtager hvalpe besøg når hvalpene er 3-4 uger, den første tid vægter vi ro omkring mor og hvalpe. Dog følges og dokumenteres alle hvalpes udvikling fra dag et, dette vil I selvfølgelig modtage når hvalpen er fordelt, ligesom de alle kan følges i lukket Facebook gruppe hele forløbet igennem. Denne gruppe vil på sigt blive jeres kuld gruppe, hvor I vil kunne sparre med og følge de andre familier og deres hvalpe, i det omfang I ønsker det.
I de tilfælde hvor købere har været fra udlandet, har vi brugt skriftlig kommunikation i samspil med mange samtaler og facetime fra hvalpegården.
Alle vores hunde, både forældre og hvalpe gennemgår sundhedstjek, her under også de af Dansk Kennel Klubs (DKK) og Klubben for små selvskabshunde (KSS) anviste krav og anbefalinger, så som Øjenlysning- og patellaundersøgelser, før de indgår i avlsarbejdet.
Vi samarbejder ligeledes kun med sunde og testede avlsdyr, der har en dokumenteret sundhedshistorik samt et godt og stabilt temperament. Vi tror på, at det gode opdræt ikke kun handler om hundens fysiske egenskaber, men også om dens socialisering og mentale velbefindende.
Vores hvalpe vokser op i hjemlige omgivelser i hjertet af vores hjem, hvor de får masser af omsorg, opmærksomhed og alderssvarende stimulation, så de udvikler sig til harmoniske hunde med stærke sociale færdigheder.
Når du køber en hvalp hos os
Med vores hvalpe kommer:
Inden hvalpene forlader os, har de gennemgået sundhedstjek hos dyrlægen, fået ormekur, vaccination og er blevet tilset og gennemgået af Vibeke fra Lindskov Hundeterapi.
Herudover vil vi få udarbejdet- og gøre brug af en mentalbeskrivelse af hvalpene, før de rejser fra os og til den blivende familie.
Vi gør alt for, at vores hvalpe får den bedst mulige start på livet, og vi står altid klar til at besvare spørgsmål eller støtte, både før og efter de er flyttet til deres nye hjem.
Har I spørgsmål, eller er I nysgerrige efter at høre mere om vores hunde og opdræt, er I altid velkomne til at kontakte os.
Hvad ønsker vi fra Jer som hvalpekøber
Vi lægger stor vægt på, at vores hvalpe finder det rette hjem, hvor de kan trives og udvikle sig på bedst mulig vis. Om I søger en 100% familiehund, en hund til træning eller konkurrence er ikke afgørende for os. Men vi ønsker at lære jer lidt at kende, så vi kan lave det bedste match imellem jer og en af vores hvalpe.
Derfor vil vi gerne opfordre interesserede købere til at skrive lidt om, hvilken hverdag I kan tilbyde en hvalp. Vi ønsker at høre om hvalpens nye rammer, hvilke overvejelser har I gjort, og hvordan planlægger I at håndtere situationer som ferier og pasning.
Derudover vil vi gerne sikre os, at I har overvejet om jeres hverdag er stabil, eller om I forventer større ændringer, der kan påvirke jeres tid og overskud til en hund. Har I sat jer grundigt ind i racens behov, herunder pasning, pelspleje, renlighed, alene-hjemme-træning, socialisering og generel trivsel?
Vi ser meget frem til at høre fra jer.
Kom på vores interesse-liste og få besked om kommende hvalpe
Telefon 26 21 41 10
Email annedorte@ahellum.dk
Facebook gruppe navn
Kennel Hellum's Glory Soul opdræt af Bichon Havanais
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes