Om os


Vi er en familie på 6 personer bestående af fire teenagere, Francis og Anne-Dorte samt vores tre Bichon Havanais, to heste og to katte.


Vi har haft og opdrættet Bichon Havanais siden 2013, og denne fantastiske race har siden været en uundværlig del af vores hverdag. Som familie er vi alle dybt engagerede i vores hobbyopdræt og lægger stor vægt på, at hundene er en aktiv del af vores daglige liv. Vi har typisk haft hvalpe med et til to års mellemrum.


Vi deltager jævnligt i udstillinger i Danmark og i udlandet. Ligesom vi deltager i træning med hundene på ugentlig basis. Vi oplever at denne aktive deltagelse skaber stærke bånd til hundene og giver os mange fantastiske oplevelser sammen med dem.


Udover træning nyder hundene også at deltage i forskellige aktiviteter som kanoture og daglige gøremål på ejendommen, i vores skovområder, lige som de elsker at være med resten af familien i sommerhuset i Øster Hurup.

Vores opdræt - hvad kan i forvente?

Anne-Dorte, har taget DKK´s opdrætteruddannelse efterfuldt af DKK´s Master Class modul og har eget kennelmærke. Jeg har mere end 20 års erfaring med hundeopdræt. I mine yngre dage opdrættede jeg schæferhunde, og siden 2013 har jeg haft fokus på Bichon Havanais.


Vi tilbyder altid råd og vejledning, og vi vægter en tillidsfuld kontakt og relation med de familier, der vælger en hvalp fra os. Flere af vores tidligere hvalpe kommer på ferie hos os, og vi har haft stor glæde af at arrangere ”hvalpedag” for tidligere kuld her på ejendommen.


For dem, der ønsker at prøve kræfter med udstilling, tilbyder vi gerne hjælp til at komme i gang med det, ligesom vi gerne hjælper med tilmelding til hvalpetræning, ringtræning m.m.